Adfærd er en blanding af vaner, ritualer, opfattelser, reaktionsmønstre i en person. Det udtrykker sig i et adfærdsmønster der gentager sig og som kun ændrer sig i ryk. Adfærden kan være tydelig, utydelig eller opstå i visse situationer. Vi har alle et basalt adfærdsmønster der ligner hinanden indenfor et kulturområde, sprogområde, adskilt naturområde. Det der er interessant i en psykiatrisk synsvinkel er de afvigende uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, der giver problemer for personen selv og for de mennesker der omgås personen.

Følgende egenskaber bør man iagttage og anskue personen ud fra:

Perfektionist / rodehoved

Skabende / destruktiv

Impulsiv / tilfældig

Målbevidst / ambivalent

Beslutsom / ubeslutsom

Klar / uklar

Hierarkisk / desorganiseret

Integrerende / desintegrerende

Angreb / forsvarende

Relevant / irrelevant

Retrospektiv / prospektiv

Selektiv / uselektiv

Dependent / uafhængig

Ensomhedssøgende / socialt søgende

_______________________________________________________________

Det kan være meget svært at aflæse en persons intentioner i forhold til at ønske at begå selvmord. Der er intet der kan med sikkerhed afgøre om et selvmord er på vej. Men der er visse adfærdsmæssige faktorer der peger hen imod, at risikoen er betydelig stor, og at man bør reagere på de signaler man får af den selvmordstruede person.

Plagsomme tanker om:

Verden bliver mindre: mindsket opfattelser af hvad der sker omkring dem

Nedsat tilegnethed af informationer og lærdom (kan ikke tage ved lære)

Øget fastlåsethed. Kredser om de samme tanker og kan ikke afledes derfra.

Nedsat bevidsthed om, hvad der sker omkring dem

Øget følsomhed for andres følelser og tanker: tolker på hvad andre måske tænker om dem

Vil leve og dø samtidigt, ambivalens overfor døden

Skæbnen afgør tingene. Døden kan kun være en udvej

Begrænset livssituation, er fanget af situationen og ser ikke en udvej

Konstant sårbarhed

Livshændelser bliver stærkt værdiladet, man bliver opgivende

Bekymret grublende tilbagevendende tankegang

Ustabile familieforhold forstærker det opgivende

Arbejdsproblemer med stress, fyring, nyt arbejde, nye arbejdsforhold

Ensomhed. Man føler stærk ensomhedsfølelse uanset om man er alene eller ej

Selvom man taler om tingene, ses der ingen udvej. Det hele er afgjort på forhånd

Alkoholisme / misbrug af downers (benzoer, hash, opium, morfika m.m.)

Karakterforstyrrelser af depressiv art

Angst, især generaliseret angst

Affektive psykoser

Strangulering

Overdosis med medicin

Springe ud et øde sted

Gasning i en bil

Kør bilen ind i en mur

Drukning

Tydelige signaler om selvmordsønske

Har gjort anslag til selvmord med tabletter eller snittet sig med mere (selvmutilerende)

Vil ikke korrigeres omkring selvmordstanker

Er afvisende overfor logik imod selvmordstanker.

Dramatiserende udtryk med kontakter til andre om ens selvmordsintentioner

Hentydninger om hvad man kunne finde på

Beskyldninger overfor andre, at de er skyld i selvmordet

Vredesagtige udtryk

Projicerende problemer på andre og andres område

Gør flere anslag til selvmord uden at lykkes. "Se hvad I gør imod mig !"

Ønsker ikke samtaleterapi imod depressionen. "Det hjælper ikke på mig"

Ønsker at straffe med selvmordstruslerne

Appellerende i kontakten eller afvisende latent vred - eller føler sig misforstået

Borderline karakterforstyrrelse

Andre karakterforstyrrelser

Humørskiftende tilstand udløst af misbrug: alkohol, morfin, benzoer

Pludselig (ubehagelig) ændring i den sociale status: tab af kæreste, skilsmisse, fyring fra job, tab af anseelse

Ensomhed, kedsomhed, også selvom der er mange mennesker rundt om dem. Indbildt tilstand.

Latent vrede overfor livssituationer, opgivende tanker, følelse af uretfærdig svigt

Specifik angst der udløser sekundære adfærdsforstyrrelser pga utryghed, paranoia, vrede, jalousi

Selvmord med våben, tabletter eller springe ud foran et tog (dramatisk).

Mord på andre og derefter selvmord. Oftest overfor familien. Kan også være venner, skolekammerater m.fl. Amerikanske skolemord f.eks.

Dramatiske metoder og gerne hvor der er folk.

Generelle betragtninger:
Man kan ikke forudse selvmord.

Man kan opfatte visse signaler der kan medføre selvmord.

Man kan prøve at forhindre et selvmord og stille hindringer i vejen

Man kan prøve at behandle med medicin og psykoterapi

Det er almindeligt, at få selvbebrejdelser omkring et selvmord. Kunne jeg have forhindret det ?

Man må skelne imellem et selvmord der er et skrig på hjælp – og et selvmordsforsøg der har et reelt ønske om at dø.

skrevet af Klavs Nicholson, psykiater

SØVNFORSTYRRELSE:

Søvnforstyrrelse er så almindelig som ca.25% af befolkningen lider af det i forskellige grader. Man taler først om en søvnforstyrrelse, hvis det har eksisteret i over 1 uge, hver dag. Vi har alle nætter, hvor det kan være svært at falde i søvn eller ikke at kunne sove igennem. Jeg vil ikke gå i detaljer med søvnens fysiologi og den biokemi der ligger bag. Blot give nogle enkle regler for, hvordan man kan fremme en god søvn.

De fleste mennesker sover ca.7-8 timer per dag. Enkle personer har et større eller mindre søvnbehov. Hvis man har sovet X timer og føler sig udsovet, så er det ens sovebehov. Jeg vil komme med nogle betragtninger om hvordan man kan få ændret sit sovemønster.

• Stress og bekymringer giver spekulationer, som giver overfladisk og dårlig søvn
• Depressioner gør, at man vågner tidligt om morgenen
• Atypiske depressioner gør, at man sover flere timer end normalt
• For meget alkohol giver en overfladisk søvn, man føler sig konstant træt
• Hash giver dyb søvn, men også afhængighed for at skulle have hash for at kunne sove
• Kaffe for sent på dagen (efter kl.18) kan give vågne nætter
• Visse the typer virker opkvikkende og ødelægger søvnen
• Visse madtyper ødelægger søvnen, typisk meget krydret mad
• Et stort måltid sent på dagen hæmmer søvnen
• Smerter i kroppen ødelægger søvnen
• Ubehagelige oplevelser giver dårlig søvn
• Computerspil lige op til at gå i seng, giver indsovningsbesvær

Et godt sovemiljø er:

En god seng og en dyne der giver varme.

Frisk luft

Gear ned op til 2 timer før du skal sove

Ingen forstyrrende elementer i nærmiljøet

****************************

UNDGÅ benzodiazepiner, alkohol og hash til at falde i søvn på. De er de værste problemskabere på længere sigt.

Husråd der kan hjælpe på søvnen: Kamille the, passionsblomst the, humle the, Baldrian tabletter,

mælk og honning, Melatonin tabletter (naturlægemiddel der er på recept).

De tre diagnoser som er nævnt i artiklens titel er ofte brugt i stedet for hinanden. Vi med andre ord blander dem lidt sammen. Hvordan kan vi skelne mellem de tre diagnoser ? Kan vi blive bedre til at skelne mellem tre diagnoser som har mange lighedspunkter. De har faktisk distinkte forskelle som godt kan bruges for at kunne skelne dem fra hinanden. Jeg vil i det følgende give en vejledning i hvordan man kan skelne dem fra hinanden. Det nævnte er kun eksempler og ikke en fyldig oversigt.

Lad os kigge på de ens agtige symptomer der er.

UOPMÆRKSOMHEDEN

Alle tre diagnoser har en uopmærksomhed indenfor en vis periode.

Borderline personlighedsforstyrrelse BPF: De er kun uopmærksomme i korte perioder for til gengæld at have en ret udtalt god opmærksomhed i andre perioder. Når de er ude på at opnå noget, så har BPF er god sans for opmærksomhed for netop at få deres vilje.

En maniodepressiv MD: er uopmærksom når de er depressive og hyper opmærksomme når de er maniske medmindre manien kører alt for stærkt.

ADHD: deres uopmærksomhed er konstant og uanset hvilket humør de er i. De husker ikke detaljer hvorimod BPF og de maniske husker selv små detaljer.

TEMPERAMENT

En BPF har temperament efter hvilket humør de er inde i og hvis de er vrede på nogen. De er delvis hævngerrige.

En manisk person har temperament hvis nogen kommer for tæt på dem eller presser dem. De kan være lunefulde.

En ADHD har temperament hvis de bliver uretfærdig behandlet, eller de bliver stresset. De bliver hurtigt "gode" igen og synes ikke det er noget at tale om, fordi de viste deres temperament.

ORGANISERING:

En BPF kan være godt organiseret eller være et rodehoved. De organiserer efter hvordan deres følelser har det. Gode dage = god organisering, dårlige dage = rod.

ADHD er oftest helt desorganiseret, uanset hvilket humør de har. De formår ikke at indhente det forsømte.

En manisk person er ofte godt organiseret bare på sin egen måde.

HUMØRSKIFT

En BPF er i deres følelsers vold og humøret skifter hurtigt men er afstemt efter hvilket humør de er inde i. De tåler ikke følelser der kommer til dem udefra. De påvirkes let af dem.

En ADHD er altid humørskiftende efter hvor meget pres der er på. Jo mere stresset jo mere råb og surhed.

En maniker er humørskiftende efter deres indre urværk afhængig af hvordan ting lykkes for dem. De tåler stress men tåler ikke andres modstand.

SOCIALIBILITET

En BPF er ikke særlig social og kun hvis de føler sig veltilpas kan de være lidt sociale. De kan ikke rumme andres følelser.

En ADHD kan i de fleste tilfælde være lidt sociale og er ikke opmærksomme på andres socialitet. De kan godt være indadvendte og ligeglade med kontakten til andre.

En maniker er oftest meget sociale og elsker at feste og have kontakter med andre.

IMPULSIVITET

En BPF er impulsiv afhængig hvordan de humørmæssig har det. Er de i dårlig humør kan de være destruktive. Er de i godt humør er de meget impulsive. De kan være impulsive hævngerrige.

En ADHD er impulsiv typisk ved handler (shopping), spænding, morskab.

En maniker er impulsiv på en lidt selvhævdende måde. De kan lide at have "situationen under kontrol", være bestemmende.

FORSTYRRENDE ADFÆRD

En BPF vil gerne være grænseoverskridende, men kun når de vil opnå noget med det. De siger sjældent undskyld for at have gået over en grænse, fordi de ikke opfatter grænsen er der.

En ADHD er grænseoverskridende fordi de er distræte og ikke er klar over en grænse, men siger ofte undskyld.

En maniker er grænseoverskridende fordi her kommer mesteren og han/hun ved alt. De ved bedst og anser grænser for ubetydelige.

HYPERAKTIVITET

En BPF er kun hyperaktive når de er i positiv humør eller er hævngerrige. De er hyperaktive i kun korte perioder og er ellers rolige.

En ADHD er hyperaktive det meste af døgnet, ja selv i søvne kan de være hyperaktive med urolig søvn eller drømme.

En maniker er hyperaktiv på en bulldozer maner og kan være svært at distraheres. De er meget bestemmende også overfor andre mennesker.

KOMMUNIKATION

En BPF kan være god til at kommunikere og de ved som regel hvordan de skal få folk passiviseret verbalt. De bruger kommunikation som et "våben".

En ADHD er dårlig til at kommunikere på en effektiv måde. De bliver let misforstået eller misforstår selv.

En maniker er som regel god til at kommunikere, oftest går det lidt stærkt. De vikler sig ind i lange forklaringer.

Skrevet af Klavs Nicholson, psykiater

November 2009