Psyka

Startside
ADHD-Symp
Spektrum Syndrom
Angst
Depression
Mobning
Sexologi
Kontakt
Kognitiv Terapi
Artikler
Hvem er vi?
Stress
Klinikvejledning
 

Spektrum Syndrom


Der er kun få psykiske tilstande/sygdomme der blander sig med andre psykiske sygdomme. Der findes rene ADHD/ADD og der findes rene Tourettes Syndrom og der findes rene Autister/Asperger. Men der findes også personer, der har lidt af hvert i sig, nærmest en blanding med lidt af hvert.

 

Jeg har mødt nogen der havde ca lige meget af hvert i sig med 1/3 fra ADHD, 1/3 fra Tourettes og en 1/3 fra Autisme. Men der er også dem har en overvejende del fra Autisme og så lidt ADHD i sig. Man kan nærmest sige, at der findes næsten alle mulige kombinationer i nogle få personer, mens resten har de ”rene” tilstande i sig uden at ”låne” noget fra de andre tilstande. I min logik må de tre tilstande ligge meget tæt op ad hinanden i vores hjerne - og ind imellem er der en sammenblanding, uvis af hvilken årsag…?

 

Set ud fra behandlingsmæssig sammenhæng kan det virke forvirrende, at der findes en blandingssygdom. Hvordan skal man så behandle dem, eller er behandlingen bare den samme ? Min erfaring er, at behandlingen  ikke er den samme, hverken med lægemidler eller psykoterapeutisk.

 

Autisterne lærer på en anden måde end ADHDer gør. Det samme med Tourettes. Koncentrationsformåen er ofte forskellig afhængig af, hvor meget hyperaktivitet man har i sig. Hertil findes der en ekstern hyperaktivitet, som er bevægelsesorienteret og en intern hyperaktivitet som er tankemæssig baseret. Det ser ud til, at de fleste voksne og en del piger har den interne hyperaktivitet.

 

På grund af hyperaktiviteten kan koncentrationen være nedsat. Det hele går for hurtigt til, at de kan koncentrere sig. Behandlingen går ud på at nedsætte hastigheden af aktiviteterne, fordi det giver mulighed for at kunne lægge mærke til ting. Dette giver derefter en chance for at kunne huske bedre.

 

Temprementet hos Autister kan være baseret på frustrationer, mens temprementet hos ADHDer er ofte betinget af irritationsvrede mens Tourettes temprement skyldes indestængt vrede akkumuleret over tid.

 

Jeg plejer at inddele Spektrum Syndrom således:

80/20  ADHD/ Asperger (autisme) eller 80/20 Asperger (autisme)/ADHD

 

Nogen har lige meget af tingene i sig:

50/50 ADHD/Asperger (autisme)

 


 

 

Ved Spektrum Syndromer kan temprementet være en meget udtalt faktor, der blusser op overalt og ofte uden kontrol. Det er en eksplosiv aggression der er svær at forstå og forudsige. Derfor kan visse personer med Spektrum Syndrom være pludselige voldelige og/eller have en vrede der er uforudsigelig.

 

Jeg har beskrevet nogle patienter hos mig med netop denne særlige kombination og har kaldt det:

ADSI = Attention Deficit Social Incapability, et engelsk udtryk der forsøger at beskrive de to vigtige handikaps personen har. Det er en betydelig nedsat koncentration og en ringe social evne til at forstå/kommunikere med andre. Den konstellation kan betyde megen indestængt vrede.

 

 

ADSI

Attention Deficit Social Incapability

 

Her er symptomerne på 5 af mine patienter som har ADSI:

 

Betydelig nedsat koncentration, dårlig hukommelse

Hurtigskiftende humør, let til vrede

Ilter temprement. Kan have voldsom aggression, som kan forsvinde hurtigt

Firkantet tænkning, ser ting i absolutte værdier, sort/hvid tænkende

Meget principfast i sin tænkning. Ikke interesseret i at skifte mening.

Svært ved at begå sig socialt. Få venner.

Svært ved at aflæse sociale betydninger, svært ved at aflæse folks følelser

Afviser folk, ser fejl hos andre, bedømmer folk meget hurtig: ven eller fjende

Diskussionslysten, ser fejl omkring sig

Rastløshed, svært ved at sidde stille

Livlig fantasi, livlige drømme, oplevelser af unaturlig art

Lydfølsom og/eller lysfølsom. Irriteres af små lyde/lys.

Let til smerter i muskler og/eller led. Beklager sig, men gør ikke noget ved det.

Svært ved at lære af sine fejl, laver de samme fejl. Uinteresseret i at blive klogere af sine fejl.

Mener at have næsten altid ret. Stor retfærdighedssans.

Kan blive helt opslugt af en interesse eller en sag. Glemme tiden.

Let til distraktion, en bagatel kan distrahere dem.

Lægger mærke til små detaljer, til andre tider helt uopmærksom

Har særegen opfattelse af ting, smag, mad, tøj, adfærd, musik, religion, politik m.m.

 

Kan se og mærke besynderlige ting (overnaturlige fænomener)

Mener at kunne opleve særegne ting, - kan være optaget af unaturlige kræfter

 

Har svært ved at forstå normer og har ringe lyst til at indordne sig normer

Har egne specielle normer - som er svære at ændre

Ufleksibel i sine vaner

Skifter fra at være hyperfokuseret til at være total ligeglad (hypofokuseret)

 

 

Det der er karakteristisk for ADSI er den voldsomme pludselige vrede som kan udmønte sig ganske voldsom, hvorefter den lægger sig meget hurtigt. Den berømte klap går ned. Kun få kender luntens korte længde, og man bliver meget forskrækket over den mængde vrede der kommer til udtryk. Personen kan være helt ukontrollerbar (i ædru tilstand).

Deres koncentration kan skifte ganske ekstremt fra at være hyperfokuseret og hyperengageret til total ligegyldighed og ringe interesse og koncentration.

De har deres specielle normer - og er uinteresseret og upåvirkelige af omgivelsernes normer.

De har det meget svært med at socialisere sig med andre.

Ser let andres fejl men kan ikke se deres egen fejl. Derfor lærer de ikke af deres fejl.

Har en særdeles livlig fantasi, som kan have mytologisk karakter eller i ekstreme tilfælde kan de leve i en egen indre fantasiverden.

 

Medicinsk behandling, f.eks:

Risperdal, Zeldox  eller Seroquel (imod tankemylder)

Efexor (imod humørsvininger)

Gabapentin (imod angst)

 

Psykoterapi: REBT

 

Man må ikke bruge benzodiazepiner eller stærk sløvende medicin. Det hjælper ikke, og kan gøre det værre. SSRI mistænkes også at forværre tilstanden.

 

skrevet af Klavs Nicholson, psykiater