Når der sker mange ting, eller de sker i en hurtig tilfældig orden kan det virke forvirrende. Hvis man er dygtig til at organisere det man modtager, bliver indtrykket overkommeligt. Hvis man taber overblikket, bliver den udefra kommende hændelse opfattet som stressende. Samtidigt kan der opstå mikroangst tilfælde, der kan forstærke det negative indtryk. Stressen bliver forstærket af mikroangsten.

Den modtagende påvirkning er, hvordan vores hjerne opfatter den stressende faktor. Hvis vi vælger at sætte stressen på plads med det sammen, sker der ikke noget negativt.

Hvis man mister overblikket, bliver bange, er nervøs, mangler overskud, er træt, kan man ikke sætte stressen på plads, og det vil ophobe sig. Derved begynder stressen at blive ubehageligt. Over tid med vedvarende ophobning bliver man negativ påvirket af stressen og kan "brænde ud".

I Kognitiv Terapi går man ind og analyserer stressen, den udefra kommende stress - og hvordan patienten modtager stressen. Derved finder man redskaber til ændringer, der kan hjælpe på stressen.

Ikke alt stress er negativt. Hvis stress kan stimulere een til at yde noget mere kaldes det PRO-stress. Hvis stressen nedbryder een og giver anledning til udbrændthed, angst, depression og forvirring kaldes det DIS-stress. Man har et sygdomskompleks der hedder:

Det giver typisk følgende symptomer:

En del af disse symptomer kan ligne en depression, men forskellen er at patienten med dis-stress syndrom kan have gode/dårlige dage og skifte i humør fra time til time. Den depressive er konstant depressiv. Dis-stress giver sjældent selvmordstanker eller svære despressive spekulationer. Hvor den depressive har udtalt ulystfølelse har dis-stress personen lyst til ting, men må opgive pga træthed eller pga dårlig koncentration eller angst.

En svær dis-stress kan være særdeles invaliderende og give sygdomslængder på 6 mdr til 1 år.

Der findes flere medicinske behandlinger for dis-stress syndrom, og ellers har Kognitiv Terapi en god effekt på sygdommens afvikling.

De to lægemidler Efexor og Cymbalta har god effekt på dis-stress syndrom. Hertil kan der lægges yderligere 1-2 lægemidler, som forkorter sygdommens varighed og alvorlighed. Man bør ikke bruge benzodiazepiner og stærk sløvende medicin, som blot øger patientens følelse af utilstrækkelighed.

Årsagerne er ofte faktorer, der nedsætter personens psykiske modstandskraft, og ting der øger personens uoverkommelighedsfølelse. Det kunne være:

Det bedste er at starte en behandling så hurtigt som muligt, plus en sygemelding. Man må være forberedt på, at der skal ske betydende ændringer i ens liv for at rette op på problemet. Det er på grund af de udefrakommende stresselementer, at man er blevet syg, og derfor må de ændres. Man kan risikere at måtte skifte job, karriere eller indse, at ens liv må laves radikalt om, for at kunne blive bedre. Kognitiv Terapi ser på disse ting.

Den dårlige hukommelse kan være meget belastende, og som de fleste lider af med dis-stress syndrom. Der findes lægemidler der kan hjælpe på dette problem, men det tager tid inden hukommelsen bliver normal igen.

Tålmodighed kan være en svær ting at kæmpe for. Mange taber tålmodigheden ved en dis-stress syndrom. De har lyst til ting, som de simpelthen ikke orker. Hvornår bliver jeg rask, spørger mange ! Det tager længere tid, end du tror.

Forebyggelse er selvfølgelig det bedste. Det er ikke bare at undgå stress, men det er at undgå at blive helt nedkørt inden man får hjælpen.

Vær opmærksom, når du begynder at få store humørudsving !! Pas på, når din hukommelse begynder at svigte mere end normalt !! Pas på, når du bliver overmandet af unaturlig træthed !! Pas på, når de små ting kan vælte din verden...!! Pas på, når du føler unaturlig angst !!

Hellere få hjælpen så tidlig som muligt.